tirsdag den 25. oktober 2011

laboratorieteknikker

Vi har lavet et forsøg med bestemmelse af fedt i chips. Her blev brugt tre forskellige laboratorieteknikker. De tre teknikker er ekstraktion-filtrering og destillation. Endvidere diskuterede vi sikkerhedsforhold i laboratoriet og undersøgte R- og S-sætninger for pentan.

Ekstraktion
Pentan benyttes til ekstraktion af fedt fra chips. Vi blander chips og pentan sammen i et bægerglas, og da pentan og fedt er upolære,  vil pentan trække fedt ud af chips. Teknikken kaldes en ekstraktion.. Generelt er en ekstraktion en metode til adskillelse af et stof fra en blanding, hvor forskel i polaritet benyttes Se en animation her 
Filtrering
Ikke alt chips bliver opløst og for at fjerne rester af chips benyttes en filtrering. Denne teknik benyttes til at at fjerne et fast stof fra en blanding.
Se her
Destillation
Den tredie teknik, der blev anvendt i forsøget var en destillation.  Teknikken benyttes til adskillelse af stoffer med forskellige kogepunkter. Pentan har et lavere kogepunkt end fedt, så derfor kan vi benytte destillation til at adskille pentan fra fedt. Vi kunne også blot lade pentanen fordampe ved at opvarme pentan-fedtblandingen  svagt, men så kunne vi ikke genvinde pentanen, som vi kunne bruge igen. Se destillationsteknikken her

Hvis vi skulle bestemme saltindholdet i chips, så kunne vi ikke anvende pentan. I stedet måtte vi benytte vand, der kan opløse natriumchlorid ( se foregående forsøg). En bestemt mængde chips opløses i vand ligesom ovenfor. Chipsrester frafilteres og saltopløsningen ledes ned i et tomt bægerglas, som vi kender vægten på. Herpå inddampes bægergalsset og saltet bliver tilbage. Afvejer vi bægerglasset på ny, så kan vi herefter finde massen af salt. 

tirsdag den 18. oktober 2011

forsøget: polære - ikke polære stoffer

Vand er en polær forbindelse mens et stof som heptan er upolært. I dette forsøg undersøges reglen: ens opløser ens . Forsøget giver os også information om en af vands mange egenskaber.

Forskellige stoffer blandes med vand, alkohol og heptan. I vores forsøg så vi bl.a. at diiod var uopløselig i vand men opløselig i heptan. Det følger reglen -ens opløser ens-. da diiod er upolært, så det kan ikke opløses i det polære vand men i det upolære heptan.  Vi så også at ionforbindelser kunne opløses i vand men ikke i heptan. Endelig så vi,  at heptan og vand ikke er blandbare, men danner en heterogen blanding.

For at fjerne diiod fra vand kunne man så anvende heptan. Se her  Metoden kaldes en ekstraktion, som vi skal stifte bekendtskab med i det næste forsøg